Lidt historie om Burmeser katten:

Kilde: Dyrlægevagten.dk

Burmeseren er en meget populær kat. Den er elegant, men muskuløs med kort hoved og krop og en meget fin kort silkeagtig pels.

Hunkatten vejer normalt mellem 3 og 4 kg. Hannen mellem 4 og 5 kg. Racen er godkendt i farverne: brun, blå, chokolade, lilla, rød og creme, samt fire tortie (skildpaddefarvede): bruntortie, blåtortie, chokoladetortie og lillatortie. De sidste fire farver findes kun som hunkatte.

Burmeseren er kendetegnet ved sine udtryksfulde, gyldne øjne. Den er en meget aktiv og livlig kat, der er god til at hoppe og klatre. Samtidig har den et meget kærligt og selskabeligt temperament, som udfolder sig overfor andre katte - og andre dyr i det hele taget - men i særdeleshed knytter den sig til sine mennesker. Den elsker at deltage i ens tilværelse, idet den hjælper med avislæsning, madlavning, at "ordne" frimærkesamlingen etc.

Burmeseren har ofte et "lille speciale": nemlig at åbne døre. Dyrker den dette speciale, er den meget ferm og udholdende. Så hvis man har en dør, der ikke skal passeres, hjælper kun ét: at låse den.

Hvor der findes børn, har den oftest et helt specielt tæt forhold til dem, hvad enten der skal leges eller puttes.

Burmeseren er samtidig meget venlig og imødekommende overfor fremmede og modtager ofte gæster allerede ved hoveddøren og gør i det hele taget meget for, at de skal " føle sig hjemme". Det bedste liv giver man sin burmeser, hvis den far lov til at bo sammen med endnu en burmeser. En anden hund eller kat er heller ikke dårligt. Selskab bør den ha' - Man er der jo ikke altid selv!!

Lidt historie: Den allerførste burmeser, vi kender, "Wong Mau", der er stammoder til mange af de nuværende burmesere, blev bragt med hjem fra Burma til Amerika i 1930 af en amerikansk arvelighedsforsker. Da man ikke havde en tilsvarende han, blev den parret med en brunmasket siameser, og denne parring resulterede i killinger, der så ud som den selv, samt siameserkillinger.

"Wong Mau" blev senere parret med en af sine brune sønner og fik med ham nogle mørke killinger. Efterhånden fik man ved indførsel af nye katte, alle hybrider, opbygget en ren stamme, der i 1936 blev anerkendt under navnet burmeseren. Burmeseren er altså forædlet i Amerika, men har som race eksisteret i de sydasiatiske lande i århundreder. I slutningen af fyrrerne blev burmesere indført i England. Herfra er de blevet udbredt til det øvrige Europa.

Den første burmeser kom til Danmark fra Sverige i 1959.

Missie:

Vi fik Missie ved et tilfælde og havde slet ikke overvejet at vi skulle have kat, hvis vi skulle have husdyr, så mente både manden og sønnen at det skulle være en hund.

Men en dag så min søn en kat som blev ved med at følge efter ham, da der var gået et par dage på den måde, fik han lov en aften til at tage katten med ind i huset, så katten overnattede i armen på sønnen.

Det var jo lidt synd synes vi at denne her søde kat bare gik rundt omkring, så blev overtalt til at købe lidt kattemad til den, så i løbet af meget kort tid var katten flyttet ind.

Vi var rundt hos naboer for at høre om nogle kendte til hende, alle synes de havde set hende, men ingen vidste helt hvor hun hørte til.

Så skulle vi på ferie og da vi ikke rigtig vidste hvad vi skulle gøre med katten, tog vi hende med.

Da vi kom hjem fra ferie, fik vi oplyst at katten var efterlyst, så tog fat i telefonen og ringede til ejerne.

Ejerne kom forbi (de boede kun 3 min fra os) og så at det var den kat de havde savnet, holdningen fra ejerne var at katte er deres egne, så hvis katten hellere ville være hos os, så var det ok med dem, for de kunne jo se at hun havde det godt.

Så vi blev katte ejer og hun blev døbt Missie.

I dag, siger både manden og sønnen at de ikke vil undvære Missie, for hun er fantastisk.

Hver nat, bliver soveværelse døren lukket op med et brag og så hopper Missie op og skal putte i arm, der ligger hun hele natten.

Når vi kommer hjem fra arbejde eller skole og Missie er ude, så går der ikke lang tid før hun kommer løbende hjem og skælder ud

(hvor har I dog været ?)

Vi har snakket om at det kunne være sjovt med killinger, for vi er her i familien blevet helt bidt af Burmeser katte og kunne slet ikke tænke os andre racer.

Men det ligger lidt hen i fremtiden, for skal jo lige have fundet en hankat først.